mandag den 28. september 2009

Der nåede lige at falde støv

Jeg er lidt træt af at være lige på kanten med at kunne betale min husleje hver måned. Jeg må dog også indrømme, at en hel lejlighed på den størrelse er lidt meget for bare én person - selvom jeg nu nok kunne vænne mig til det. Men altså, jeg har besluttet mig for at leje det ene værelse ud. Jeg har i hvert fald inviteret nogle stykker til at komme og kigge på det, og så må vi jo se om de er flinke. Og om jeg kan forestille mig at bo sammen med dem.

Det betyder, at jeg skal vænne mig af med at have 2,5 værelse helt for mig selv. Det positive ved det er, at jeg endnu en gang skal i gang med at omindrette - min yndlingshobby! Jeg er efterhånden kommet frem til to (næsten ens, men kun næsten!) muligheder:

Soveværelse i det store rum og stue i det lille:

Eller:
Soveværelse/spisestue i det store rum og stue i det lille:
Den største forskel på de to muligheder er, at spisebordet henholdvis står i det lille og det store rum. Det er det samme bord, det kan bare trækkes ud til at blive større. Fordelen ved at sætte det i det store rum er, at det så kan blive stort med plads til flere mennesker. Fordelen ved at have det i det lille rum er, at jeg opdeler funktionerne: Hygge i det ene rum, sove i det andet rum. Det hænger også lidt sammen med, at jeg ikke synes mine skabe er særlig pæne. Derfor ved jeg ikke om jeg gider se på dem, når jeg skal sidde i sofaen eller ved spisebordet. Hvad synes I?

Ignorer forresten "30 m2" - det passer slet ikke med størrelsen. Det er meget mindre i virkeligheden.

1 kommentar:

Michael Kristensen sagde ...

Umiddelbart synes jeg det fungerer bedst med spisestue i det lille rum. Kan du så ikke flytte bordet ud i soveværelset, når du ved der kommer gæster, hvor der ikke er plads nok? :)