Derfor tænker jeg over det, når jeg ser journalistik på store dagblades hjemmesider, som ikke er det. Især i overskrift og resumé (som det hedder på mit arbejde - kan ikke lige huske det korrekte journalistiske fagord) er den ofte helt galt. Det er ærgeligt, for en god præsentation afgør tit om man gider klikke sig ind på artiklen. Her er et par eksempler:
Norge halverer børnedødeligheden
Efter at det er lykkedes at gøre noget ved vuggedøden, er børnedødeligheden faldet betragteligt.
Overskriften er her fin og klar. Resuméet er derimod fjollet. Hvis det er lykkedes Norge at gøre noget ved vuggedøden, giver det så ikke sig selv, at børnedødeligheden er faldet? Derudover er passiv ("det er lykkedes...") nærmest forbudt, når man skal skrive noget letforståeligt. Det forvirrer nemlig læseren, som kan stå tilbage uden at vide hvem det er lykkedes for. Det er så heldigvis her afklaret i overskriften, men for det meste skal man bare undgå passiv.Chokoladen er truet af sygdom
Vira og svamp bringer kakaohøsten i Elfenskysten og Brasilien i fare. Op mod en tredjedel af kakaohøsten er i fare.
Artiklen som jeg tidligere henviste til. For det første: Elfenskysten? Jeg tror de mener Elfenbenskysten. For det andet lyder det slet ikke godt at skrive "i fare" to gange efter hinanden i resuméet.Summasummarum: Jeg er bare bitter over, at jeg ved mere om netjournalistik end dem, der arbejder med det - men at jeg stadig bare sidder og redigerer artikler til et intranet for kommunen til 114 i timen :)
1 kommentar:
Jeg tror nu også, at det skyldes tempoet, de laver deres overskrifter og resuméer i. Uden at jeg lige ved, hvordan landet ligger hos Politiken, så har sådan nogle journalister det vist generelt med at skulle producere mere end, hvad de egentlig har tid til, hvis det skulle gøres rigtig godt. :/
Send en kommentar