onsdag den 29. april 2009

Nytænkning

Nå. Det er vist på tide at overbringe de få (?) læsere af min blog den sørgelige/gode nyhed. Jeg ved ikke hvilket adjektiv jeg skal bruge, for jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Men i dag er alt godt, solen skinner og der kommer løn i morgen, så lad os sige den gode nyhed...

Martin flytter. Vi bliver ved med at være kærester, men har simpelthen valgt at skrue lidt ned for hele familien danmark-konceptet. Så nu skal vi bo to forskellige steder på Østerbro - mig her i den lejlighed jeg efterhånden er flyttet ind og ud af de sidste tre år. Nu skal jeg for første gang bo her helt alene. Det er skræmmende og fedt på en gang!

Men jeg er selvfølgelig gået i gang med indretningsplanerne. Hvad synes I om den foreløbige plan? (tak til decorate.dk for lån af smart indretningsprogram) Klik på tegningen for at gøre den større.
Til lejligheden hører selvfølgelig også køkken (lille), badeværelse og entré, men der ikke så mange indretningsmuligheder. Det lille værelse til venstre har jeg altid brugt som soveværelse, fordi det er så småt, men jeg synes der skulle ske noget nyt. Jeg tænker derfor på (som på tegningen) at placere skohylder, skab og reol ved venstre væg og så et lille skrivebord i hjørnet.

Målene passer forresten ikke helt sammen, jeg tror jeg er kommet til at gøre rummene for store og møblerne for små :D Tæppet i soveværelset har jeg ikke, men det er egentlig ret flot. Tænker at det er meget godt med et tæppe for at holde lidt sammen på værelset, men har lidt svært ved at forestille mig hvordan der kommer til at se ud. Martin er ikke flyttet endnu, så nu er her jo bare fyldt med møbler. Heldigvis har min mor og hendes mand lovet at komme og hjælpe med at male og gøre hovedrent, så her kan blive rigtig rart og fint :)

Det skal nok blive godt!

2 kommentarer:

Stine sagde ...

Spændende! Håber du poster billeder når det er færdigt.

Tror du ikke det bliver træls med fjernsynet der midt på gulvet?

Du kunne også overveje at sætte sengen så kun hovedgærdet er mod væggen, så der er mere luft om den.

Cesilden sagde ...

Jeg tænkte, at fjernsynet måske normalt kunne stå inde ved væggen på et rullebord og så kunne man hive det ud ved behov.

Måske en meget god idé med sengen :) men skal lige se hvor meget plads, der egentlig kommer til at være.