søndag den 15. marts 2009

Damn good applepie

Da jeg tidligere fortalte om tærter og serier og film, der handler om tærter, glemte jeg vist Twin Peaks. Der får Special Agent Dale Cooper sig jo tit en damn good cherrypie. Da hverken mig eller Martin er særlig glad for kirsebær, kastede vi os ud i en æbletærte. Jeg fandt opskriften på en blog, og vi gik i DøgnNetto. Dog kun for at opdage, at flaskeautomaten var gået i stykker (præcis som sidste weekend.. hvornår mon de fikser den?) - så vi fortsatte til den søndagsåbne Irma på Østerbrogade. Her var der ingen flaskeautomat, men en kasse man kunne sætte flaskerne i. Derefter kom en ekspedient og gav os en flaskebon. Meget gammeldags og lokal-agtigt! Vi fik købt ind, inkl. æbler og hakkede tomater til lasagne (resten havde vi i forvejen).

Da vi kom hjem, bagte vi æbletærte og så Twin Peaks - perfekt!



Nu er det ved at blive mørkt, og weekenden går endnu en gang på hæld, før jeg overhovedet har nået at nyde den nok! Men hvor er jeg dog blevet en husmor uden lige... Det hænger slet ikke sammen med mine hardcore karriereplaner!

Ingen kommentarer: