Getting back on the track

Efter et par svære dage (eksistentiel krise mm.) har man brug for at forkæle sig selv lidt...

Lyse nætter

Kender I det, når man egentlig er gået tidligt i seng, men alligevel ender med at ligge søvnløs næsten hele natten og vende og dreje sig? Så vågner man op helt mørbanket i kroppen og med hovedpine. Må derfor (for at overleve FIRE timers litteraturhistorie) høre Alberte på vinyl (jeg elsker at Martin har bragt en pladespiller med ind i lejligheden) og drikke verdens største cafe latte.

Alberte er min heltinde :) Noget af det første jeg husker fra min barndom er at danse rundt i stuen til Bamse og Kylling-pladerne og så denne Alberte-plade. Var derfor ovre og hente den i min fars pladesamling forleden dag. Min far har godt nok mange seje plader. Martin fik fx foræret soundtracket fra Dollars af ham.

Alberte-pladen (Lyse Nætter) minder mig om, at jeg skal til korarrangement i Sverige i næste weekend - skal op og besøge min veninde, som studerer i Uppsala. Og så skal vi synge. Jeg har nærmest ikke sunget siden jeg gik på højskole. Men da jeg gik i gymnasiet, sang jeg Tænder på et kys fra denne plade. Solo, til forårskoncerten, foran hele skolen. Det var fandme sejt.

Glæder mig til at få nogle gode fridage i Sverige med sang og shopping i Stockholm :)

Nu kommer fuglene igen
og lyset vælter pludselig ind
det kommer gennem alle sprækker
lyse nætter
er tilbage

Just one of these days

I dag har jeg været på arbejde, hvilket var lidt af en blandet fornøjelse. For det første er der alt, alt for mange håndværkere over det hele, som larmer hele tiden. Det har også resulteret i, at vores normale indgang er blevet spærret og alt er forvirrende! For det andet skulle jeg så ned og tage billeder af vores nye indgang. Det var ret besværligt, og jeg måtte tage en masse billeder, før jeg fik et, der var nogenlunde godt. Da jeg så endelig fandt tilbage til min plads, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt den dims man bruger til at få billederne fra min telefon ind på computeren med, når man ikke kan bruge bluetooth. Og det kan man selvfølgelig ikke på forvaltningens computere. Så måtte jeg finde mit gamle kamera (som jeg heldigvis havde med + kabel) og gå ned og tage billeder igen. Desværre havde en bil parkeret foran indgangen mens jeg var væk, og mit billede blev langt fra acceptabelt - men røg alligevel på intranetnyheden om den nye indgang - top story!

Da jeg kom hjem var der heldigvis lasagne- og tærterester i køleskabet, så vi hyggede med mad, Twin Peaks og tegnerier :)

Ikke det bedste billede af indgangen, men det er da lidt sjovt med damen, der er på vej ind!

Damn good applepie

Da jeg tidligere fortalte om tærter og serier og film, der handler om tærter, glemte jeg vist Twin Peaks. Der får Special Agent Dale Cooper sig jo tit en damn good cherrypie. Da hverken mig eller Martin er særlig glad for kirsebær, kastede vi os ud i en æbletærte. Jeg fandt opskriften på en blog, og vi gik i DøgnNetto. Dog kun for at opdage, at flaskeautomaten var gået i stykker (præcis som sidste weekend.. hvornår mon de fikser den?) - så vi fortsatte til den søndagsåbne Irma på Østerbrogade. Her var der ingen flaskeautomat, men en kasse man kunne sætte flaskerne i. Derefter kom en ekspedient og gav os en flaskebon. Meget gammeldags og lokal-agtigt! Vi fik købt ind, inkl. æbler og hakkede tomater til lasagne (resten havde vi i forvejen).

Da vi kom hjem, bagte vi æbletærte og så Twin Peaks - perfekt!



Nu er det ved at blive mørkt, og weekenden går endnu en gang på hæld, før jeg overhovedet har nået at nyde den nok! Men hvor er jeg dog blevet en husmor uden lige... Det hænger slet ikke sammen med mine hardcore karriereplaner!

Oprydning

Hvad gør man, når man har en frieftermiddag og en rodet lejlighed? Man sætter sit yndlingsmusik på anlægget og går i gang med at sætte ting i sine nye mapper. Det blev til en lille gennemgang af mit "voksne" liv, dokumenteret i billeder og papirer.

Hele tre navneskilte fandt jeg frem til. Og der ligger sikkert flere i alle min unimapper. Hvorfor tatoverer man det ikke bare i panden, så snart man starter sin uddannelse?

Nej, Journalisthøjskolen blev det ikke til noget med for mig. Tænk hvor anderledes mit liv havde set ud, hvis der havde stået "optaget".

Når man lige er blevet student, synes man, at et job som salgsassistent i Irma er toppen. Heldigvis (?) fik jeg afslag, og fik i stedet for et job i en hyggelig lille legetøjsbutik i Hellerup.

Efter alt det, kan ma godt trænge til varm kakao og Californication, så man kan drømme sig hen til et sted, hvor det aldrig sner i marts. Hvis alt går som det skal, behøver jeg kun drømme lidt under to år endnu... :D

Shopping

I dag har jeg været på lidt velfortjent shopping, selvom jeg egentlig skal spare helt vildt meget i denne måned. Men man skal jo stadig have orden i sine ting - derfor har jeg købt disse farvestrålende tidsskriftsamlere til mit minikontor. Jeg håber det bliver en nem måde at holde styr på mine vigtige papirer. Jeg forestiller mig kategorierne "skole", "privat" og "officielt". Forhåbentligt får jeg nu mere styr på mine ting. Jeg tror, at det er lidt nemmere for mig at få lagt papirerne på plads her, end hvis jeg havde en mappe, hvor jeg skulle lave huller i papirerne eller noget i den stil. Her kan jeg bare proppe dem ned.

De er fra Tiger til 20 kr. stykket og jeg købte to i hver farve. Det var så månedens shopping. Det kan jeg godt håndtere, for jeg har fået en gave, der var RET god. Gaven brugte jeg så til at tage billeder af det her, samt at få en frokostaftale med Lea... guess what ;)

Min urealistiske ønskeseddel

Tre ting som jeg virkelig, virkelig ønsker mig:Kubustage med 4 lys, 865 kr.

Utensilo, 2000 kr.

Sony Ericsson C905, 2000 kr.

Det er tre ting, som jeg kan blive helt desperat over, at jeg ikke bare kan få. Lige nu. De er i prioriteret rækkefølge efter hvornår jeg fik øje på dem. Lysestagen har jeg ønsket mig mange år og også været ved at købe den et par gange, men så bliver jeg alligevel nærig og synes at 865 kr. er for meget for en lysestage. Men jeg kunne nu virkelig godt tænke mig en. Det er sikkert sådan en tryghedsting, for de fleste fra min familie har en eller to. Og så er den jo også bare pisseflot.

Utensiloen (ja, det hedder den altså) har jeg også været fascineret af i lang tid. Den passer perfekt til mit behov her ved skrivebordet, fordi jeg har så mange pæne småting, som ser rodede ud, når de bare ligger - de kunne godt fortjene, at blive udstillet. Og så bliver saksen heller ikke væk, lige når man skulle til at pakke en gave ind. Den er så bare endnu dyrere end lystestagen, så det må være, når jeg en dag vinder i lotto eller får en masse penge tilbage i skat.

Sidst men ikke mindst er der kameratelefonen, som ville være den perfekte efterfølger til min nuværende. Kameraet er bedre, den kan en masse blærede ting og så er den heller ikke så klodset, som den jeg har nu. I løbet af sidste uge har den ikke været så flink ved mig (jeg får ikke alle opkald og sms'er), så jeg tænker lidt, at min næste investering skulle være den her. Jeg skal bare lige have løn. Et par gange måske.

Det var lige lidt fra den overfladiske Cecilie, hejhej :)