Jeg forsøger at læse fonetik, men nøj hvor er der bare meget at læse og hvor er det svært for en dansker at høre/sige forskel på buses og buzzes eller dies og dice - prøv selv at sige dem højt - det lyder ens, ikke? Nogen burde give mig en tur til USA i fødselsdagsgave, ellers lærer jeg det jo aldrig! Nåmen for at komme tilbage til emnet, så fik jeg de her italienske bolcher af min mor, som hun købte i Hamburg i weekenden (meget internationalt!). De forsøder lige min fonetiklæsning lidt... dog faktisk en anelse svært at udtale engelske ord med bolcher i munden.
lørdag den 10. september 2011
Italienske bolcher fra Hamburg
Jeg forsøger at læse fonetik, men nøj hvor er der bare meget at læse og hvor er det svært for en dansker at høre/sige forskel på buses og buzzes eller dies og dice - prøv selv at sige dem højt - det lyder ens, ikke? Nogen burde give mig en tur til USA i fødselsdagsgave, ellers lærer jeg det jo aldrig! Nåmen for at komme tilbage til emnet, så fik jeg de her italienske bolcher af min mor, som hun købte i Hamburg i weekenden (meget internationalt!). De forsøder lige min fonetiklæsning lidt... dog faktisk en anelse svært at udtale engelske ord med bolcher i munden.
fredag den 9. september 2011
Ny café på Blågårdsgade
Arabica skulle være inspireret af Berlin, hvilket man jo nok kan sige om det meste nye, der dukker op på Nørrebro. Men jeg synes faktisk det er mere københavnsk end berlinsk. Jeg skulle selvfølgelig have taget flere billeder for at retfærdiggøre min påstand, men tag selv derned og se hvor fint de har bevaret den gamle københavnerstemning med mørkegrønne butiksruder og dresset det op med rå berlinerstemning og træ på væggene. Det er i øvrigt genialt, fordi det tager noget af lydstyrken i lokalet, så man sagtens kan snakke sammen, selvom det er et stort lokale med højt til loftet.
Læs mere om Arabica her.
I går var jeg i biografen og se Crazy Stupid Love, og den passede perfekt til en regnfuld torsdag aften, hvor det ikke behøver være særlig intellektuelt, men gerne underholdende. Desværre blev jeg så våd på vej derhen, at jeg vist nu har udfordret min krop så meget, at jeg bare sidder og venter på at blive syg. Har dog også ret ondt i halsen. Hm. Heldigvis har jeg lang weekend nuuuuuu :)
onsdag den 7. september 2011
Sommerforlængende ferskenmarmelade
Så er semesteret blevet skudt i gang, og jeg har prøvet at have mine to fag. De tegner begge to godt - men de lyder også svære! Så jeg skal vist have godt gang i læsningen. Mens man læser kan man jo for eksempel koge ferskenmarmelade af de der rynkede ferskner, der ligger tilbage i frugtskålen. Her er en opskrift med to ferskner:
- To ferskner
- 2 tsk vanillesukker
- en halv dl rørsukker
- vand
Jeg spiste det på nybagte grovboller med Clippers lakridste, som jeg fik på tilbud i C-butikken (Coop et eller andet - to for 45). Teen var god, især hvis man kan lide lakridsrod- og salmiaksmagen.
mandag den 5. september 2011
En students lidelser
Fonetik er som bekendt ikke mit yndlingfag. Jeg dumpede til eksamen, så nu tager jeg faget igen. Tror I jeg er nervøs? Oh yes! Derfor har jeg lovet mig selv at læse grundigt denne gang. Dette kræver fine farver og hygge... men det eeeer sååå keeeedeligt alligevel. Hvordan opfinder man en interesse for den slags mon? Semesteret starter i morgen tidlig kl. 9, og der vil jeg samle alt mit mod og prøve at være lidt positiv over for faget. Måske får jeg mig endda en læsegruppe i år.
Etiketter:
brok,
eksamen,
fortvivlelse,
overspringshandling,
uni
fredag den 2. september 2011
Grov spaghetti med kødsovs a la Cecilie
Alle familier har vist deres egen opskrift på spaghetti med kødsovs. Det her er min - inspireret af den vi fik serveret som børn. Jeg kan godt lide den med mange grøntsager og grovpasta. Den grove pasta er kommet til senere, men det meste andet er som jeg husker den.
- En pakke hakket oksekød
- En dåse hakkede tomater
- En peberfrugt
- To stænger bladselleri
- To gulerødder
- To friske tomater
- Et fed hvidløg
- Olivenolie
- Krydderier, fx basilikum, chili og oregano
Sovsen simrer herefter så lang tid som overhovedet muligt. Undervejs kan der tilsættes lidt vand, hvis sovsen bliver for fast. Men det kommer an på, hvad man kan lide. Smages til med salt og peber.
Sovsen kan selvfølgelig tilføjes flere spændende ingredienser, som fx bacon, tomatpure, majs, andre grøntsager osv. Men husk at smage til - majs, gulerødder og tomater er fx meget søde, så tilsæt lidt ekstra chili, hvis det tager overhånd. Bacon skal ikke i for tidligt, hvis man lader sovsen simre i lang tid. Almindelig bacon fra supermarkedet mister nemlig smagen ret hurtigt. Ellers må man til slagteren og få fat i noget ordentligt! En gang i 90'erne puttede min mor også cocktailpølser i sovsen - det giver det altså lige et twist af kitch!
Serveres med grovpasta - og drysses gerne med parmesan (hvis man altså ikke er blevet panisk angst for parmesan, siden man kom til at spise noget muggent for et par måneder siden...)
Det var det. Jeg håber ikke det blev for uappetitligt med mine kommentarer, men jeg har hørt, at de personlige madblogs er de bedste ;)
Hvordan er din families kødsovs?
Etiketter:
familie,
madglæde,
opskrifter,
SU-venligt
Ingen stilhed før semesterstormen
Denne uge er min sidste sommerferieuge. Som de fleste andre studerende, har jeg arbejdet en del i min ferie - fx i tirsdags, hvor vi var i Middelfart for at holde et seminar om læsekompetencer. Ovenstående er fra Middelfart Bibliotek. Fint, ikke? Jeg arbejder i Styrelsen for Bibliotek og Medier, hvis nogen skulle være i tvivl. Nogle gange holder vi seminarer for bibliotekarer og den slags. Og nogle gange får jeg lov til at tage med mod, at jeg tager lidt referat og er med til, at det hele går glat. I tirsdags var det ren luksus, for emnet passede lige ned i dansklærerkassen. Oveni et par oplæg om læsekompetencer - og mangel på samme - var der også idéudvikling med fx Lars AP fra Fucking Flink-bevægelsen.
Jeg tror faktisk ikke jeg kunne ønske mig et bedre studiejob.
Ellers har jeg fået set lidt venner og familie og været en del på universitetet. De søde nye russere på Dansk har nemlig introuge i denne uge, og de skulle selvfølgelig introduceres til fagrådet. Senere i dag skal jeg fortælle de nye kandidatstuderende om, hvordan det er at læse Dansk på kandidaten. Det bliver nok noget med at opfordre dem til at være opsøgende og engageret i både det faglige og sociale, for ellers kan man godt blive liiidt disconnected fra sit fag. For ikke at sige meget - med kun 6 timers undervisning om ugen!
I aften skal jeg til fødselsdagsfest og på tirsdag starter jeg på uni igen. Jeg skal have Lyrik i samtiden og Engelsk fonetik. Gæt selv, hvad jeg glæder mig mest til :)
Jeg tror faktisk ikke jeg kunne ønske mig et bedre studiejob.
Ellers har jeg fået set lidt venner og familie og været en del på universitetet. De søde nye russere på Dansk har nemlig introuge i denne uge, og de skulle selvfølgelig introduceres til fagrådet. Senere i dag skal jeg fortælle de nye kandidatstuderende om, hvordan det er at læse Dansk på kandidaten. Det bliver nok noget med at opfordre dem til at være opsøgende og engageret i både det faglige og sociale, for ellers kan man godt blive liiidt disconnected fra sit fag. For ikke at sige meget - med kun 6 timers undervisning om ugen!
I aften skal jeg til fødselsdagsfest og på tirsdag starter jeg på uni igen. Jeg skal have Lyrik i samtiden og Engelsk fonetik. Gæt selv, hvad jeg glæder mig mest til :)
torsdag den 1. september 2011
At være økonomisk begrænset
Det er sjældent jeg sådan rigtigt ærgrer mig over ikke at have flere penge. Selvfølgelig tænker man nogen gange på hvor dejligt det ville være at bo på fine hoteller, når man rejser, flyve på 1. klasse, leve af kaviar og oksesteg og vimse rundt i Gucci-kjoler. Men det er altså ikke noget, der generer mig til daglig.
Jeg skal ikke afvise, at jeg måske har lidt ekstra end en gennemsnitsstuderende, men det er fordi jeg arbejder en del og samtidig har en billig husleje. Så jeg rejser flere gange om året, jeg går ud og køber en ny kjole, hvis jeg synes jeg mangler den og jeg køber økologisk og lystpræget ind. Dertil skal så lægges, at jeg er god til at finde billige rejser og faktisk helst rejser med tog eller bus (hvem sagde flyskræk?!), researcher hotelpriser i flere dage og bager pølsehorn til turen. De kjoler jeg køber koster sjældent over 400 kr. og jeg udøver lidt Stop spild af mad, når jeg køber ind. Samtidig bager jeg alt mit brød og gør meget ud af at lave tingene fra bunden - og det er for det meste lidt billigere.
Nå. Det var alt sammen meget snusfornuftigt og helligt. Jeg burde måske også tilføje, at mine forældre bor i København, så når jeg trænger til ekstra luksus, spiser jeg hos dem, og de kan da også godt finde på at sponsorere studiebøger, briller, vinterstøvler osv. Men de er på den anden side ikke sådan nogle som lige køber en lejlighed til mig.
Og det er så der, min pludselige utilfredshed kommer. Altså, jeg forventer ikke, at mine forældre køber en lejlighed til mig, overhovedet. Det har de på ingen måde råd til, og jeg synes måske også det er meget fedt, hvis man kan klare den slags selv. Selvom det er min far, der har skaffet mig min nuværende lejlighed - men jeg betaler jo altså selv huslejen, og depositum lånte jeg i banken.
Men lige nu synes jeg det er helt vildt irriterende, at jeg ikke kan få et sted at bo til mig og Jesper. Bankerne vil ikke låne os penge, fordi de ikke ved om vi får jobs, når vi er færdige om et års tid. Lejelejligheder er stort set umulige at få fat i i København, når man ikke har været skrevet op i 20 år - eller vil betale 10.000 om måneden og 35.000 i depositum.
Det er en ret forkælet holdning at have, det ved jeg godt. For hverken mig eller Jesper er hjemløse nu. Han kan bo i sit kollektiv et år endnu og jeg kan bo her i min 1V så længe jeg orker.
Men iiiih. Vi vil virkelig gerne flytte sammen nununu. Og det kan vi bare ikke.
Måske meget sundt ikke altid at få hvad man vil have?
Nå. Men er der nogen, der kender nogen, der lejer en lejlighed ud? Vi vil gerne betale op til 8.000 om måneden, og vi er efterhånden ret åbne for hvor i København den ligger. Samtidig er vi flinke og rare og passer godt på ting.
Jeg skal ikke afvise, at jeg måske har lidt ekstra end en gennemsnitsstuderende, men det er fordi jeg arbejder en del og samtidig har en billig husleje. Så jeg rejser flere gange om året, jeg går ud og køber en ny kjole, hvis jeg synes jeg mangler den og jeg køber økologisk og lystpræget ind. Dertil skal så lægges, at jeg er god til at finde billige rejser og faktisk helst rejser med tog eller bus (hvem sagde flyskræk?!), researcher hotelpriser i flere dage og bager pølsehorn til turen. De kjoler jeg køber koster sjældent over 400 kr. og jeg udøver lidt Stop spild af mad, når jeg køber ind. Samtidig bager jeg alt mit brød og gør meget ud af at lave tingene fra bunden - og det er for det meste lidt billigere.
Nå. Det var alt sammen meget snusfornuftigt og helligt. Jeg burde måske også tilføje, at mine forældre bor i København, så når jeg trænger til ekstra luksus, spiser jeg hos dem, og de kan da også godt finde på at sponsorere studiebøger, briller, vinterstøvler osv. Men de er på den anden side ikke sådan nogle som lige køber en lejlighed til mig.
Og det er så der, min pludselige utilfredshed kommer. Altså, jeg forventer ikke, at mine forældre køber en lejlighed til mig, overhovedet. Det har de på ingen måde råd til, og jeg synes måske også det er meget fedt, hvis man kan klare den slags selv. Selvom det er min far, der har skaffet mig min nuværende lejlighed - men jeg betaler jo altså selv huslejen, og depositum lånte jeg i banken.
Men lige nu synes jeg det er helt vildt irriterende, at jeg ikke kan få et sted at bo til mig og Jesper. Bankerne vil ikke låne os penge, fordi de ikke ved om vi får jobs, når vi er færdige om et års tid. Lejelejligheder er stort set umulige at få fat i i København, når man ikke har været skrevet op i 20 år - eller vil betale 10.000 om måneden og 35.000 i depositum.
Det er en ret forkælet holdning at have, det ved jeg godt. For hverken mig eller Jesper er hjemløse nu. Han kan bo i sit kollektiv et år endnu og jeg kan bo her i min 1V så længe jeg orker.
Men iiiih. Vi vil virkelig gerne flytte sammen nununu. Og det kan vi bare ikke.
Måske meget sundt ikke altid at få hvad man vil have?
Nå. Men er der nogen, der kender nogen, der lejer en lejlighed ud? Vi vil gerne betale op til 8.000 om måneden, og vi er efterhånden ret åbne for hvor i København den ligger. Samtidig er vi flinke og rare og passer godt på ting.
Abonner på:
Opslag (Atom)







