lørdag den 8. juni 2013

Hækleblær

Som I ved, begyndte jeg at hækle, mens jeg var gravid. Det bliver selvfølgelig til lidt mindre af det, nu hvor jeg også passer en baby, men egentlig bliver det faktisk til en del. Det gider jeg godt lige blære mig lidt med.

Kittybamse med penge (fødselsdagsgave til min lille kusine, som kun ønskede sig penge, men jeg erindrede, at hun tidligere godt kunne lide Kitty. Det var nu mest pengene, der var spændende denne dag.) Opskrift her.

Sutsko til Vera. Opskrift fra bogen Babyhæklet af Sys Fredens. (Jeg har bare brugt en anden farve til sålen.)

Bolde til Veras barnevognskæde, som blev hæklet (og freestylet) meget hurtigt en aften og en formiddag, fordi Vera ABSOLUT ikke gad at ligge i sin barnevogn mere, hvilket hun gjorde opmærksom på med skrig og skrål. Barnevognskæden har hjulpet lidt. Nu er der i hvert fald noget at tygge i.

Ret skæv bold, der vist bare skulle have haft lidt mere fyld. Vera er lidt skuffet over, at den ikke har noget ansigt (ting skal helst have øjne i øjeblikket), men gider godt bide lidt i den. Opskrift her.



Yes, der gik totalt hippie i den, og jeg hæklede et par ammeindlæg i uld. Og så blev det sommer. Jeg skrev opskriften ind her bagefter.
I øjeblikket har jeg en del projekter i gang (det har jeg altid), herunder:

Hjemmesko til mig selv af bedstemorfirkanter

Cardigan til Vera

2 kommentarer:

Linen sagde ...

det er da helt vildt som du er kommet igen på indlæg, to på én dag og to dage i træk, sådan! Mht øko så hamstrer jeg altid når føtex har deres lørdagstilbud, dog har jeg flere gange oplevet at der er nogen ting de glemmer at nedsætte prisen på, men det er svært at gennemskue hvilke, da rabatten er fratrukket på prisskiltet, så man skal næsten kunne huske normalprisen for at være sikker...

Cecilie L. sagde ...

Haha ja, nogle dage har jeg mere overskud end andre!

Ja, sådan er det også tit i Irma. Man skal tjekke sin bon!