mandag den 22. august 2011

Livsroderi

Jeg har siddet lidt og overvejet forskellige blogindlæg jeg kunne skrive, men ingen af dem var rigtig interessante. Det er sådan set ikke fordi der ikke sker spændende ting i mit liv - de sker bare med 100 km i timen lige nu, og så er de bare ikke til at skrive om.

Altså for eksempel kunne jeg skrive om mine i øjeblikket jævnlige besøg hos min fodterapeut. Jeg har ikke selv et særlig dårligt forhold til fødder, men det ved jeg, at rigtig mange mennesker har, så jeg har besluttet at skåne jer for detaljerede beskrivelser af mine fodproblemer. Men jeg kan da fortælle, at a) det er pisse-smertefuldt, og jeg bander kun, når jeg virkelig mener det, for det siger mine forældre man skal (sgu)... b) Fodterapeuten Marianne i Nørregade 26 er virkelig, virkelig god og pædagogisk, og jeg tror uden tvivl det ville gøre meget mere ondt, hvis ikke hun var så dygtig.

Jeg kunne også fortælle jer om det, der VIRKELIG optager tid og tankevirksomhed (samt ikke mindst nattesøvn) i øjeblikket, men det må jeg bare ikke. For mig selv. For det er noget jeg rigtig gerne vil, som jeg måske ikke får lov til, og jeg er så overtroisk, at jeg er overbevist om, at jeg ikke får lov, hvis jeg fortæller det til for mange mennesker. Samtidig prøver jeg også at gå og tænke på, at jeg nok skal overleve, hvis jeg ikke får lov, og det er ligesom ret svært, hvis man kommer til at blogge om det og køre sig selv helt op over hvor fantastisk det ville være.

Så, ja. Hvad ellers? Jeg arbejder lidt, laver lidt fagrådsarbejde og venter på studiestart, så jeg snart kan begynde at brokke mig over, hvor dårligt universitetet administrerer sine penge osv.

Nårhja. Den før-ikke-nævnte ikke-begivenhed, som jeg ikke skriver om, har selvfølgelig givet mig akut anfald af stress. Har derfor både ondt i halsen, akut træthed og mystiske røde pletter (?). Er for træt til at gå til lægen, regner med det går over, når jeg har set alle de afsnit af Kender du typen, som jeg ikke har set sommeren over. Mangler kun ét, så det burde været klaret inden i morgen.

2 kommentarer:

Ulrik sagde ...

Uh, så vil jeg ønske dig alt muligt held og lykke med den der ikke-nævnte ikke-begivenhed. Eller måske vil jeg netop ikke ønske dig held og lykke med den, hvis det er det, man skal? :)

Og god bedring med det ene og det andet. :)

Cesilden sagde ...

Tak!