Sundhedshysteri

Jeg ved ikke helt om det er rigtigt, men efter lidt regning på sagerne, er jeg kommet frem til, at jeg faktisk aldrig har været på slankekur - så vidt jeg husker. Jeg har holdt mig fra sukker, fed mad, kaffe og alkohol af forskellige årsager (migræne og andre hypokondriske årsager), men aldrig for at tabe mig. Jeg har aldrig rigtig været decideret tyk (hvis vi minusser 20 uger på højskole: øl og 3 måltider om dagen serveret 30 m fra værelset...), har nok haft et heldigt stofskifte, da jeg var yngre - og i mange år har jeg boet laaaangt ude på Østerbro, heeelt oppe på fjerde sal, så en times motion om dagen var faktisk en nødvendighed for at komme hjem og ud.

Nu er jeg så flyttet helt ind i byen til en lejlighed på 2., hvor der endda er elevator. Jeg er i gang med at afprøve alle de forskellige hold i mit fitnesscenter, men det bliver ikke til meget mere end en dag om ugen, så jeg får slet ikke så meget motion, som jeg plejer. Så jeg har taget på. Hrmf.

Og så er det, at jeg tænkte jeg hellere måtte begynde at spise lidt sundt og dyrke lidt mere motion og sådan.

Jeg kan bare ikke, overhovedet, finde ud af det! Hver gang Jesper og jeg har fri en aften, ender det som på ovenstående billede. Når jeg lige havde besluttet mig for at cykle ud til DPU i Emdrup, regner det. Da jeg indførte minus sukker i huset, blev jeg pludselig NØDT til at bage kanelsnegle (gæster) - og lavede en hel portion og spiste resten selv...

Jeg tror, at det (udover mangel på rygrad) har noget at gøre med den madlavnings/nydningskultur, der er i min familie (og sikkert også i mange andre danske familier). Jeg ELSKER mad. Min fritid bruger jeg skræmmende tit på at bage og skal jeg forkæle mig selv eller andre, kommer jeg altid kun i tanke om spiselige forkælelsesmåder. Et liv uden alt det mad jeg har lyst til, ville simpelthen være et fattigere liv for mig.

Hm. Fitnesscenter it is, then.

Ps. Faktisk var jeg gået i gang med at skrive dette indlæg, da jeg så Katrines indlæg om samme emne - som jo så er meget sejere end mit :)