lørdag den 24. april 2010
Sommeren på plads - god plads!
Mine sommerferieplaner er efterhånden ved at være på plads. Så snart juni og eksamensperioden of doom er ved at lakke mod enden, satser jeg stærkt på at tage til Roskilde for at sælge sandwich til tømmermændsramte festivalgæster og dermed indkassere et stk. gratis festival med alle frynsegoder i verden (gratis mad, øl, bad... we're loving it).
Når jeg så en gang søndag aften kommer tilfreds og smadret hjem, er det forhåbentligt ved at være tid til at pakke Østerbro sammen og flytte det til midten af alting. Men shhh, vi snakker ikke mere om det nu, for hvad nu hvis 1vmedaltanogbadekarmedpostadressepåvesterbroogsøernevedsidenaf beslutter sig for ikke at være min alligevel?
Anyway, når det unævnelige er overstået, pakker Jesper og jeg alt vores mod og sociale intelligens for at couchsurfe en lille uge i London, hvor min bror vil befinde sig hele sommeren. Couchsurfing er en first time for mig, men Jesper er erfaren inden for emnet, så jeg regner med, at det nok skal gå godt.
Og så for lige at sætte prikken på i'et og en fantastisk sommer, tager jeg 4 af mine yndlingsveninder med til Krakow i august, hvor alting er billigt, især store, lyse "luksus"-lejligheder med flodudsigt.
Jeg føler mig godt tilfreds!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar