Martin flytter. Vi bliver ved med at være kærester, men har simpelthen valgt at skrue lidt ned for hele familien danmark-konceptet. Så nu skal vi bo to forskellige steder på Østerbro - mig her i den lejlighed jeg efterhånden er flyttet ind og ud af de sidste tre år. Nu skal jeg for første gang bo her helt alene. Det er skræmmende og fedt på en gang!
Men jeg er selvfølgelig gået i gang med indretningsplanerne. Hvad synes I om den foreløbige plan? (tak til decorate.dk for lån af smart indretningsprogram) Klik på tegningen for at gøre den større.

Målene passer forresten ikke helt sammen, jeg tror jeg er kommet til at gøre rummene for store og møblerne for små :D Tæppet i soveværelset har jeg ikke, men det er egentlig ret flot. Tænker at det er meget godt med et tæppe for at holde lidt sammen på værelset, men har lidt svært ved at forestille mig hvordan der kommer til at se ud. Martin er ikke flyttet endnu, så nu er her jo bare fyldt med møbler. Heldigvis har min mor og hendes mand lovet at komme og hjælpe med at male og gøre hovedrent, så her kan blive rigtig rart og fint :)
Det skal nok blive godt!