mandag den 3. marts 2008

At gå er at leve



Jeg gik mig en tur på Nørrebro forleden dag. Jeg havde meldt mig syg fra arbejde - endnu en gang plaget af manglen på stemme. Men jeg trængte til luft. Assistens kirkegård er et af de fedeste steder i København, synes jeg. Og bagefter kan man jo passende gå en tur på den anden side ad muren og underholdes lidt af graffitien på den gule mur. På kirkegården hørte jeg Beirut fra iPod'en, læste om studieteknik på en bænk i solen og fandt HC Andersens grav.
Og tænkte på sidste år. For cirka et år siden gik jeg den samme tur.

Dengang var jeg sygemeldt fra mit daværende arbejde - sikkert på grund af min dumme, dumme ryg. Jeg var ved at tage beslutningen omkring, hvad jeg skulle gøre med mit liv og at læse dansk var højt prioriteret. Men for ikke at droppe ud af endnu et studie ville jeg denne gang være helt sikker. Så jeg satte mig på en bænk i solen og læste Tekanden af HC Andersen. Den historie gjorde så meget indtryk på mig, at jeg derefter tog den endelige beslutning om at læse dansk.

Derfor gik jeg denne gang forbi hans grav igen - for at sige tak. Det VAR det rigtige studie. Og da jeg efter et par timer på Nørrebro med Beirut og mig selv vendte snuden hjemad, var jeg igen helt sikker på, at jeg skulle fortsætte - også når det virker allermest meningsløst.

(Men jeg går langsomt - så jeg endte med næsten at blive låst inde på kirkegården. Heldigvis har jeg gjort det så mange gange efterhånden, at jeg godt ved hvor nødudgangen er...)

Hvad går I hen eller hvad tager I jer til, når I skal tænke lidt over tingene?

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvis jeg har brug for at tænke lidt over tingene, har jeg to ting, jeg kan gøre. Enten tager jeg ud og løber en tur for at klare hjernen, og så smider jeg mig på min sofa med noget godt musik bagefter og bare ligger. Ellers tager jeg mit kamera med mig og går en lang tur - igen med noget godt musik i ørerne.

Din tur på Assistens kirkegård lyder nu også som en god måde at koble af på og lade tankerne strømme :)

Anonym sagde ...

Første gang jeg husker, at jeg skulle træffe en vigtig beslutning, traf jeg den forkerte. Da jeg traf valget gik jeg, havde ikke en smøg i hånden og kiggede ned i asfalten på Rungsted Havn.

Så hver gang jeg træffer vigtige beslutninger nu, stopper jeg alt hvad jeg laver, tænder en smøg, og kigger op i himlen.

Anonym sagde ...

Hov. Hilsen Kaz :)

Jeppe Morgenthaler sagde ...

Jeg har det med at gå rigtig lange ture - lissom dig også med iPod som eneste selskab.

Da jeg traf beslutningen om at stoppe på mit arbejde gennem 7 år, for at læse Dansk, cyklede jeg nogle laaaaange ture op ad Strandvejen og gik ud til vandet (fx Skodsborg Havn) for at blive blæst igennem. Dette gjorde jeg en halv snes gange i løbet af vinteren 2004 og det var en fabelagtig selvterapi og måde at få klaret hjernen på.
Jeg synes Assistens Kirkegård er alt for lille til mig til den slags - et godt tip herfra er Vestre Kirkegård. Prøv den!

Godt emne.

pleasedeletethis sagde ...

Enten smutter jeg ned og løfter nogle meget tunge vægte... eller også går jeg mig en tur i skoven.
Skal der virkeligt tænkes igennem, så er der dog intet der slår at stå alt for tidligt op og cykle ud til Herstedhøje (en bakke i Vestskoven), gå op på toppen - og der ser solopgangen. Alting er ligesom mere klart i solens første stråler