torsdag den 6. september 2012

Næste skridt

Cardigans i fire forskellige farver og mama tights fra H&M, gul striktrøje (ikke uld) fra Vero Moda, gravidjeans og sølvtop fra Mamalicious, købt i Strut på Fælledvej.

Så kom vi så langt. Ventetøj. (Selvom jeg nu ikke synes, at navnet er helt dækkende. Som om man bare sidder og venter. Man er nu mere i fuld gang med at vænne sig til tanken. De skulle kalde det "vænnetøj".)

Indtil nu har jeg klaret mig fint med gravidleggins (mere plads til maven), kjoler og et par af de der mønstrede pyjamas-agtige bukser, som heldigvis er moderne. Eller i hvert fald har været det. På et tidspunkt. Ik'?

Men hallo, jeg savner jeans! Og jeg er træt af at vaske tøj hele tiden, så mine to par leggins kan være rene. Jeg bor på 5. sal med vaskemaskine i kælderen, så det er altså noget af en udflugt at slæbe mig selv + mave + vasketøj op og ned. Gravide bliver nemmere forpustede, så jeg holder rent faktisk pause omkring 3. sal. Jeg mangler bare sådan en klapstol, som der er i huse med gamle mennesker.

Min mave er nu vokset til den størrelse, hvor folk godt tør kommentere på, at jeg er gravid, selvom de kun  ved det fordi jeg har en stram trøje på. Så jeg har været ude og købe gravidjeans (elastikbånd i taljen + alle mulige smarte anordninger), flere leggins og ja... en masse cardigans og toppe, som jeg ikke helt kan argumentere for, men jeg havde et behov for efterårsfarver!

Næste udfordring bliver en varmere frakke (som kan lukkes), og den er måske allerede snart ved at nærme sig. Her til morgen sagde min telefon, at det var 12 grader udenfor! Argh. Vi ved allesammen godt, at næste skridt herfra er uld.

For det ikke skal være nok, er jeg startet til gravidtræning hos AOF ("Paaas på bækkenbunden!"), så det hele er meget, meget virkeligt lige pludselig! Jeg er gravid. Nogen sparker mig i maven. Indefra. Og det er mit barn.

Syret.

4 kommentarer:

ohhhappy sagde ...

Jeg elsker mine "ventestrømpebukser" og bruger dem stadig, selvom baby efterhånden er 8 måneder... Det eneste rigtige ventetøj, jeg køvte, var to par jeans fra h&m. De blev godtnok også brugt...
Vi boede også på 5. sal, og det var godt nok hårtdt med trapperne til sidst. Følte nærmest, jeg fløj op af dem, da vi kom hjem fra hospitalet, og maven var væk.
Mht. overtøj købte jeg en fin poncho (fra samsøsamsø), den var bare rigtig god, og jeg kan stadig bruge den nu.
Det der bækkenbund-sjov kan godt tage overhånd, synes jeg. Selvfølgelig er det rigtig vigtigt, men når man sidder sammen med 10 andre gravide, og bliver bedt om "at lukke om alle tre huller", synes jeg, det er en smule grænseoverskridende. Jeg kan iøvrigt anbefale gynzone.dk. Der ligger nogle videoer til bækkenbundstræning, og de er rigtig gode (selvom kæresten altid morede sig enormt meget, når damen sagde "kniiiib"). Men det er nogle dygtige, professionelle mennesker, der har lavet det.
Hov, det blev en lang smøre. Slut. nu...

Anne Mette sagde ...

Min svigerinde har overlevet en graviditet på 5. sal - det ER muligt omend virkelig træls ;)

Kathrine R. sagde ...

Jeg er officielt gået ind i 'behageligt-tøj-fasen', hvor jeg er (næsten) ligeglad med hvordan mit tøj ser ud, bare det ikke klemmer maven når jeg sidder ned :-) Har det bedst i gravid-leggings og stropbluse, men eftersom at mine leggings er med korte ben, har jeg nu måtte investere i et par lange Mama-joggingbuks-agtige ting fra H&M, så jeg kan gå vinteren i møde :-) Venter bare på at jeg også begynder at vraltre :-/

Og ja, der er langt fra 5. sal og ned..-godt jeg kun bor på 4,5. sal :-P

Cecilie L. sagde ...

Jeg skal nok overleve 5. sal, det går bare lidt langsomt... :)

Er en poncho mon varm nok til den danske vinterblæst?

Tak for tips :)