torsdag den 22. december 2011

Julehjælp

Jeg kunne ikke rigtig fotografere gaverne efter som de jo er meget hemmelige. Men her er et julebillede fra lidt tidligere på måneden.
Hej. Jeg prøver lige at skrive en opgave samtidig med jeg holder jul. Jeg ved ikke lige om det er muligt, men der er ikke meget tid til andet. Men i dag har jeg pakket de sidste gaver ind, og så tænkte jeg på, at jeg måske kunne videregive mine gaveindpakningstricks. Jeg arbejdede i en legetøjsbutik i mit sabbatår, så jeg har pakket pænt meget ind. Så her er Cecilies gode råd til gaveindpakning!
  1. Brug mindre papir end du tror. Det overskydende papir klumper sammen, der hvor du taper enderne og ser grimt ud.
  2. Pak gaven ind så stramt som muligt uden at ødelægge papiret (som gerne må være holdbart, men tyndt).
  3. Hvis du lige mangler den der finger til at holde gavebåndet fast, så sløjfen kommer til at sidde i midten, så fortvivl ikke. Put i stedet for gavebåndet ind under det, der allerede er rundt om pakken, så sløjfen forbliver i midten.
  4. Kan du heller ikke få det krøllede bånd til at sidde pænt midt på pakken? Bind i stedet en sløjfe før du krøller båndet og krøl enderne til sidst. Det ser pænere ud.
  5. Selvfølgelig har man også glemt at købe til og fra-kort, eller der var kun fem i pakken. Men i så fald tømmer du bare din cafétaske for Gocards og klipper dem over i fire stykker - især hvis de bare har et mønster eller et maleri eller lignende fungerer det fint klippet over. Hullet til gavebåndet kan du lave med en hullemaskine.
  6. Hvis du skal pakke noget ind, som har en underlig form er der flere muligheder. Har man bølgepap, som vi brugte utallige meter af i legetøjsbutikken, er gaven reddet med det samme. Men æsker og pap-indmad fra æsker fra for eksempel da du købte din mobiltelefon eller dine nye sko kan sagtens bruges. Gør alt hvad du kan for at få det til at blive firkanten.
  7. I tilfælde af, at du ikke har mere gavepapir, kan du sagtens bruge et magasin med flotte billeder eller avisen, især hvis der er nogle overskrifter, der er relevante for modtageren. Men pas på blækken ikke smitter af på gaven.
Det var alt for i dag. Jeg er og bliver husmor-agtig åbenbart...

Ingen kommentarer: