tirsdag den 26. juli 2011

1. stop på vores rejse: Rene München

Det er altså ikke sådan til at vedligeholde sin blog, når man er på sommerferie. Jeg prøvede dog at forberede et par indlæg, men nåede ikke at gøre det til hele turen, så det er derfor her har været stille. I mellemtiden har Jesper og jeg været på togtur i Europa med stop i München, Firenze, Siena, Bologna, Chiavari, Brig og Hamburg. Der er stof til ret mange indlæg, skulle jeg hilse og sige! Her er det første: Billeder fra München. Vi var der én dag, fra morgen til aften.

Noget af det første vi så på vej ned ad gågaden. Jespers tøjdyr, som barn, var et vildsvin og i Berlin købte jeg en tallerken med et vildsvin på til ham, så det var fantastisk at se endnu et!

Rådshus med et meget eventyrligt kukur-agtigt klokkespil med figurer, som vi desværre ikke nåede at opleve. Vi skulle jo videre ud og se byen.

Byens teater.

Ølhus i en biergarten. Man kunne sidde på alle etager og drikke øl, som vi dog ikke gjorde, men til vores forsvar var klokken altså også 9 om morgenen.

Studerende ved universitetet demonstrerer mod for få penge (tror vi) til uddannelse. De overnattede i telte uden for universitetet.

Brandhane

På museum for ældre kunst. Ret flot. Huset altså, kunsten var lidt ensformig. (Ja, undskyld. Jeg er frygteligt ukulturel nogengange. Jesper synes der var fantastisk, og det er helt klart hans bedømmelse, der gælder, for han har styr på den slags.)

Bare fordi det ligner Jesper lidt. (Dog uden horn i panden.)

Flot dør på muséet.

Flot rød indgang til parkeringskælder.

Olympiaturm i regnvejr.

Olympia Stadion fra OL i... 1972?
Jeg synes det var lidt svært at få et godt indtryk af München. Jeg har hørt mange gode ting om byen, men mest af alt var der bare mange flotte bygninger og meget, meget rent og pænt. Jeg giver dog gerne byen en chance til en anden gang, med lidt længere tid og en guidebog i baghånden.

Det er lidt pudsigt at være hjemme igen efter så mange oplevelser, men det er også meget rart. Her dejligt køligt ;) i hvert fald i forhold til 32 grader, som i fx Bologna. Det har været rigtig væmmeligt at komme hjem og læse nyheder, selvfølgelig, men vi havde fået et par sms'er undervejs og læst lidt på tysk og italiensk. Vil slet ikke begynde at kommentere på noget, bare sige, at det er helt forfærdeligt med de norske ofre :( det var meget mærkeligt at være langt fra Skandinavien, da vi hørte det.

In other news, har jeg fået to 10-taller for mine eksamensopgaver, og det er jeg meget lettet og glad over.

2 kommentarer:

Janne B.T. sagde ...

Tillykke med 10-tallerne! Skide flot! Btw, synes det der vildsvin er rimelig skræmmende :P

Cecilie L. sagde ...

Tak :) Hehe ja, det er lidt farligt...