(Lidt slidt) ferieparadis i Sharm.
Oversvømmelse i Sharm.Det gik fint indtil omkring sen aften, hvor vi på vejen tilbage til Sharm (hvor vi boede) standsede på en resteplads. Efter at have ventet en halv times tid, fik vi at vide, at alle veje væk fra restepladsen var lukkede. Vejene mod Sharm var lukkede pga. voldsom regn, og vejene tilbage til Cairo havde regeringen lukket for at undgå kaos. Dermed var vi strandet på en resteplads i ørkenen midt mellem Cairo og Sharm. Vi fik altså lov til at sove endnu en nat i bussen. Næste morgen fik vi mad på den restaurant, der var tilknyttet restepladsen (flute med feta?!) og tilbragte formiddagen på en plastikstol i solen uden for bussen. Pludselig (midt i det allermest spændende kapitel i min bog) skulle vi løbe op i bussen og køre hen til et nærliggende hotel. Senere fik vi at vide, at resteplads og restaurant var jævnet med jorden af regnen en time efter, at vi var kørt derfra. (Og nej, egyptere er ikke vant til regn. De bygger slet ikke ting, der kan holde til det.)
På hotellet (et stort mærkeligt og tomt luksushotel midt i ørkenen) fik vi frokost og fik beskeden om, at vi skulle tilbage til Cairo igen. Sharm var uden strøm, og de var også ved at miste telefonkontakten dertil. Derefter kørte vi til Cairo, hvor vi blev indlogeret på et andet luksushotel. Det var selvfølgelig dejligt, især efter to nætter i en bus, men undervejs vidste vi ingenting. Alle oplysninger kom en ad gangen, og guiderne måtte ikke fortælle os noget, før rejsebureauet havde bekræftet oplysningerne. Vi fik altså bare at vide, at vi skulle møde op til aftensmad en time efter, hvor der ville komme mere information. Der fik vi at vide, at vi skulle overnatte på hotellet - i hvert fald en nat.
Næste dag var endnu en dag i uvidenhedens lys. Først ville guiderne køre os hen til en bazar i Cairo, men politiet ville ikke give tilladelse. Cairo er ikke en direkte farlig by, men flere overfald på turister har gjort, at der er oprettet et "turistpoliti", der konsekvent holder styr på alle turister, så de ikke roder sig ud i farlige situationer, som fx faaarlige bazarer med faaarlige lokale egyptere. Så guiderne kørte os i stedet hen til indgangen af et shoppingcenter, hvor vi skulle blive indenfor og hentes igen 4 timer efter. Tilbage på hotellet igen vidste vi stadig ingenting, men skulle bare holde os i nærheden af guiderne, så de kunne fortælle når de vidste (og måtte sige) mere.
Til sidst stod det klart, at vi skulle flyve tilbage til Sharm næste morgen, så halv tre om natten kørte vi af sted mod lufthavnen. Kl. 8 om morgenen var vi tilbage i Sharm og heldigvis et hotel, der havde overlevet flere dages voldsom regn (nogle af de andre var kommet tilbage til et oversvømmet værelse og gennemblødte ting), og vi tilbragte dagen ved poolen, trætte og udmattede efter en mærkelig tur i Cairo. Næste dag tog vi (for første gang!) til stranden, og dagen derefter skulle vi hjem.
Fakta: Regnvejret fik lavamudder (yes, really!) til at løbe ned fra bjergene og ind over byerne og skabte en slags mudderoversvømmelse. I løbet af dagene med oversvømmelsen, som ramte det meste af Egypten, døde 14 mennesker og 50 var sårede.
Jeg er lidt ærgelig over, at oversvømmelsen ødelagde det meste af vores ferie. Vi havde et par dage til at slappe af i, men det var min eneste ferieuge denne her vinter, da julen gik med BA og resten af januar gik med fuldtidsarbejde. Jeg havde virkelig glædet mig til ikke at skulle lave noget og ikke skulle bekymre sig i 8 dage i træk, men sådan endte det ikke. Well, men nu har jeg da oplevet en naturkatastrofe...
Men nu er jeg startet på 2. semester af mit Engelsk-tilvalg, og det er virkelig spændende :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar