tirsdag den 16. juni 2009

Aha-oplevelse

Som studerende bruger man biblioteket rigtig meget. Mit ligger heldigvis lige ved siden af Netto, så indkøb og biblo kan slås sammen. Så det har været en slags pligttur mange gange de sidste to år: Ned og låne bøger gratis og efterfølgende købe billigt ind. Men nu har jeg jo faktisk sommerferie, så jeg har ikke været der siden jeg var nede og aflevere en kæmpe bunke bøger, så opgaven kunne komme langt ud af min lejlighed. Men da jeg i dag kørte forbi det nyrenoverede bibliotek på Dag H.-Allé (som var mit barndomsbibliotek!) kom jeg i tanke om noget: Biblioteket er jo ikke kun en opsamling gamle støvede bøger om litteraturhistorie og videnskabsteori. Det er også en perfekt afreaktion for en shopaholic, der har måtte skære ned. Derfor gik jeg straks ind og lånte en masse fine bøger, som ikke har grimme forsider (det havde alle dem til opgaven altså!) og som handler om ting jeg gider at sidde og læse om til min eftermiddagste. Købte også to romaner fra deres udsalg: En ti'er stykket!

Sådan blev jeg lige lidt klogere og lidt gladere :)

1 kommentar:

Line sagde ...

Hvor er din blog bare hyggelig, jeg har lige siddet og kigget alle indlæggene igennem :) jeg blev nød til at blive fast læser ;)

Du skal være velkommen til at kigge forbi min blog :)
/Line www.roemarken.blogspot.com