onsdag den 1. oktober 2008

Efterår

Man kan vel ikke længere benægte, at det er efterhånden er blevet efterår. Jeg har vendt kalenderen til oktober, skiftet til mine varme støvler og nogen har tændt for varmen i ejendommen. 3. semester er godt i gang, og jeg mæsker mig i svensk, valgfag (Intertekstuelle Dialoger), verdens mærkeligste fag: sprog 3 og ikke mindst medieanalyse. I sidstnævnte fag har jeg netop fået godkendt mit opgaveemne: Intertekstualitet i Friends. Ja, tv-serien Friends. Dvs. at jeg bruger en del af min kostbare tid på at gennemse utallige Friends-afsnit for at finde gode eksempler på intertekstualitet. Det er ret fantastisk.

Og nu til lidt fotoblogging.

Rimelig sej stavefejl i kantinen på kua. Lidt svært at se på det noget utydelige billede (jeg stod i kø...) men de har altså stavet snickers: sneakers. Det er lige før det kunne være med vilje?

Martin har købt ny mumikop til samlingen: Sommerversionen fra i år. Et samlerobjekt!

Min far var i Italien og købte Vogue Italia i kæmpetyk udgave med hjem til mig. Jo tak!

Jeg kom pludselig i tanke om mit magnetic words-sæt med scorereplikker og blev "kreativ".

Tutorperioden blev afsluttet med en fantastisk superhelterustur på Sejerborg, aka. Zeierbork. Her ses mine medtutorer Louise og Amalie, der hænger skiltet op, så man ikke tager fejl.

Ingen kommentarer: