Redebygning, part 2

Jeg er lidt rastløs. Så jeg har lavet lidt om i lejligheden, mest af alt bare tilføjet flere farver. Det lyser lidt op, når det åbenbart ikke har tænkt sig at blive forår foreløbigt.

Ellers læser jeg mest bare, så længe jeg ikke kan finde andre ting der virker vigtigere (venner, familie, blade, film (Juno var ret god), påskefrokoster osv).

Redebygning

Så blev det endelig påskeferie. Længe ventet. Min ferie består mest i at tulle rundt herhjemme og rydde op, gøre rent, læse (lidt), lave mad, drikke kaffe med folk, rykke om på ting, købe nye ting, høre musik jeg havde glemt eksisterede, tale i telefon, gå ture i sneen, komme hjem og lave varm kakao, samle og placere ting fra Ikea, besøge folk i deres nye hjem, opdatere semesterplaner (det her har jeg læst, det her har jeg ikke læst, det her burde jeg måske læse igen...), vaske uforståeligt store mængder af tøj, reparere gamle øreringe, opdage gammelt tøj der var blevet væk, øve mig at sætte nyt komma (bare for at prøve... men jeg ender jo nok med det grammatiske igen - bare rolig!), læse overfladiske livstilsmagasiner, se overfladiske tøsefilm- og serier, være utrolig glad for overfladiske ting i tilværelsen (når nu der er så meget dybt dysterthed (er det et ord?) i meget af det vi læser på studiet) og ikke mindst få lidt forår ind i min lejlighed... Med andre ord, har jeg vist gang i lidt redebygning :) (uden at have hverken mage eller æg - kun dem med marcipan indeni!)


Hvad laver I?

At gå er at leve

Jeg gik mig en tur på Nørrebro forleden dag. Jeg havde meldt mig syg fra arbejde - endnu en gang plaget af manglen på stemme. Men jeg trængte til luft. Assistens kirkegård er et af de fedeste steder i København, synes jeg. Og bagefter kan man jo passende gå en tur på den anden side ad muren og underholdes lidt af graffitien på den gule mur. På kirkegården hørte jeg Beirut fra iPod'en, læste om studieteknik på en bænk i solen og fandt HC Andersens grav.
Og tænkte på sidste år. For cirka et år siden gik jeg den samme tur.

Dengang var jeg sygemeldt fra mit daværende arbejde - sikkert på grund af min dumme, dumme ryg. Jeg var ved at tage beslutningen omkring, hvad jeg skulle gøre med mit liv og at læse dansk var højt prioriteret. Men for ikke at droppe ud af endnu et studie ville jeg denne gang være helt sikker. Så jeg satte mig på en bænk i solen og læste Tekanden af HC Andersen. Den historie gjorde så meget indtryk på mig, at jeg derefter tog den endelige beslutning om at læse dansk.

Derfor gik jeg denne gang forbi hans grav igen - for at sige tak. Det VAR det rigtige studie. Og da jeg efter et par timer på Nørrebro med Beirut og mig selv vendte snuden hjemad, var jeg igen helt sikker på, at jeg skulle fortsætte - også når det virker allermest meningsløst.

(Men jeg går langsomt - så jeg endte med næsten at blive låst inde på kirkegården. Heldigvis har jeg gjort det så mange gange efterhånden, at jeg godt ved hvor nødudgangen er...)

Hvad går I hen eller hvad tager I jer til, når I skal tænke lidt over tingene?