tirsdag den 28. februar 2012

Professionel vennedating - eller om uni-ensomhed

Blomsterhav fra søde venner (housewarming-høst).
Jeg har rigtig søde venner. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Mange af dem er fra min gymnasietid - måske fordi vi var en godt sammentømret klasse, og det lagde bunden for livslange venskaber. Nok også fordi vi har mange ting til fælles, os der stadig ses.

Jeg har også nogle søde venner fra uni, men det er faktisk ikke særlig mange. Det handler vel først og fremmest om hvor fragmenteret et liv man har, når man læser på universitetet. I hvert fald mig. I de første to år fulgte jeg stort set kun kurser med det samme hold. Vi fik stablet en god læsegruppe på benene, og i det hele taget følte jeg mig godt tilfreds med mit trygge stamhold. Efter de to år på grundstudiet startede det vilde liv med tilvalg, BA-skrivning, udsættelser, meritfag... farvel tryghed! På mit tilvalgsfag (Engelsk) startede vi heldigvis også op i et samlet tilvalgshold, som til at starte med tog alle fag sammen. Dog gled meget af det dog ud i sandet, da folk hurtigt på dette tidspunkt begynder at rykke rundt på rækkefølgen af kurserne, falde fra, ikke fortsætte på KA'en osv.

Jeg rodede da også selv ret meget rundt i tingene - tog et meritfag på DPU, valgte det fra igen, blev forsinket, byttede om på semestre osv. Det hele er resulteret i, at jeg på hele min kandidat aldrig har haft fag med det samme hold flere gange. Der er selvfølgelig gengangere her og der, men det er jo ikke altid lige dem man har fået snakket ordentligt med. Lidt for mange gange har jeg siddet i pauserne i undervisningen og gået på facebook på min telefon eller stirret utålmodigt ud i luften, fordi jeg ikke havde nogen "venner" på holdet. En enkelt gang ville det ikke engang lykkes for mig at stable en læsegruppe på benene, da en svær eksamen ventede (som forudset dumpede jeg den da også). Andre gange er jeg endt på gode hold, hvor jeg enten tilfældigt faldt i snak med nogle flinke folk eller hvor jeg kendte nogen i forvejen.

I dette semester tager jeg tre fag, hvoraf jeg heldigvis har gode studiekammerater på to af dem (og hvor er det fantastisk rart!). På det sidste fag er det selvfølgelig lykkes mig at blive small talk-venner med den ene person, som var højgravid...

Buttomline her er nok, at det er svært (for mig) at blive venner med folk, når jeg ikke har laaang tid til at nærme mig dem. Og det har man altså bare ikke på et enkelt semester med undervisning en gang om ugen. Jeg er muligvis dårligere til det end andre, men jeg sidder tit og kigger på medstuderende, der selv tjekker facebook, tegner kruseduller i noterne eller kigger nysgerrigt rundt på de andre. Uden at gøre noget ved det.

Måske man bare skulle glemme sit penalhus og låne en blyant? Nogle gange synes jeg faktisk, at vennedating er værre end kærestedating :)

mandag den 27. februar 2012

Billig mad illustreret

Herhjemme har vi et madbudget, der hedder 2400 kr. om måneden i alt. Det kan kun lade sig gøre fordi a) jeg er opfindsom, når vi laver mad, b) Jesper er nærig, når vi køber ind og c) vi laver madplan.

Her er lidt inspiration, hvis andre vil gøre os kunsten efter. Indtil videre er det dog kun lykkes i februar, og vi har netop ramt kistebunden. Tirsdag og onsdag må blive til noget meget opfindsomt restemad.


Rødbedesuppe med nybagt brød. Rødbeder er billige, mel er billigt. Plus: Har sådan en flot farve. Minus: Den flotte farve smitter af på ALTING.


Tærte med salat. Indholdet af en tærte kan bestå af stort set alt godt fra køkkenet, her spinat, bacon, æg og peberfrugt. Dejen er lavet med en del rugmel, så den er endnu sundere. Plus: Smager også godt kold i madpakken. Minus: Man bruger virkelig mange æg og processen med at røre dej, køle dej af, rulle dej ud og derefter bage tærte i 100 år kræver en del tålmodighed.


Risotto med kidneybønner, asparges og bacon. Husk at du bare kan bruge billige grødris, du behøver altså ikke de dyre risottoris. Plus: Det smager helt vildt overdrevet godt (livret!), og så er det en perfekt restesluger, hvis man bare har en lille smule sans for, hvilke imgredienser, der passer godt sammen. Minus: Kræver din fulde opmærksomhed i tyve minutters tid, mens du rører i gryden. Og så er grødris jo ikke helt det sundeste i verden - man kan også bruge speltkerner eller andre mere langsomme kulhydrater.

Og nu glæder jeg mig til snart at købe ind igen! Vores køleskab er rippet for mad!

Bøger i brug


Da min online adgang til Gyldendals samlede røde ordbøger mfl. har besluttet sig for at gå ned formiddagen før jeg skal aflevere oversættelse, kom jeg pludselig til at kigge på min bogreol og derefter grine lidt over min panik.

Man lavede faktisk oversættelser før internettet.

Og hvorfor startede jeg ikke på min oversættelse i bedre tid, spørger du?

Fordi det her skete:

Billedet er fra i går - der var så varmt, at vi blev nødt til at åbne vinduer. I februar! (Men ok, der er også fuld sol på soveværelset, vi bor øverst og der er lavt til loftet, så der bliver hurtigere varmt.)

Og så blev jeg faktisk nødt til at komme ud og nyde for-foråret i stedet for.

Det var en lettelse at cykle ud i vejret og for en tid glemme alle bekymringer om hvordan man dog skal kunne nå at læse alting. Det er jo faktisk meget vigtigere at cykle i solen.

torsdag den 23. februar 2012

Indlæg nr. 301


I forgårs på pandekagedagen fik vi selvfølgelig pandekager.

Min nye computer er den hurtigste i verden og skærmen er så stor og fin. (Men den sluger så også batteri, som om den aldrig var blevet fodret.)

Jeg har købt min specialemappe og -notesbog. Ja, allerede! Angstfremkaldende, ikke?

Jeg kan ikke finde på mere at blogge om i dag. Al min blogging-energi går til Sharing Copenhagen, og ikke engang der kan man rigtigt endnu se resultaterne af alt det vi går og pønser på med den blog. Men vi bruger masser af tid på det! Og det skal nok blive godt, er jeg sikker på. Jeg ville bare ønske jeg lige kunne tage et halvt års orlov fra det hele og koncentrere mig kun om den blog, men jeg er rimelig sikker på, at de meget begrænsede reklameindtægter ikke dækker, hvad min SU og løn gør. Øv øv.

tirsdag den 21. februar 2012

Læse læse læse...

Tilgiv mig for ikke at skrive spændende blogindlæg mere... jeg læser hele tiden! Til i dag skulle vi læse Paul Austers selvbiografiske roman The Invention Of Solitude (1982) og en baggrundstekst om romanen, der argumenterede for, at det hele bare er fordi han er 3. generationsjøde. Måske en overfortolkning - det synes jeg i hvert fald. Jeg er da også 3. generationstysker, men det siger vist ikke så meget om mit liv i dag? Nå, det bliver spændende at høre, hvad vores underviser siger til det!

Minianmeldelse: Den første del af bogen er rigtig spændende og relevant. I anden del går Auster totalt i selvsving og analyserer sig selv i 3. person. Det blev  for meget for mig, og jeg kæmpede mig igennem. Bonusinfo: Jeg faldt i søvn tre gange i løbet af sidste del af bogen. Bare læs første del :)
Teori, teori og atter teori
Til mit andet fag, Writing in a Foreign Language, er der tonsvis af forskningstekster, der skal læses og arbejdsspørgsmål, der skal overvejes. For at være ærlig, overvejer jeg ikke at komme til faget i dag, for jeg når ikke at læse det hele. Timerne er tilrettelagt efter, at man har sat sig grundigt ind i teksterne, så man får faktisk ikke så meget ud af det, når man ikke har.

Det burde være et meget relevant fag for mig, da jeg kan bruge det til når jeg skal være gymnasielærer, men der er proppet så meget teori ind i faget, at tilknytningen til det praktiske er meget svær at finde. Det er baseret på underviserteamets egne undersøgelser, og det er sjældent, at de overhovedet strejfer en realistisk undervisningssituation. Synes jeg. Indtil videre. Jeg burde nok give det flere chancer, men måske bliver det først fra næste uge, hvor jeg har tid til at læse grundigere.

Nu vil I nok sige, at man altid skal komme til sin sparsomme undervisning, men ærlig talt: Jeg tror ikke jeg får noget som helst ud af det, hvis ikke jeg har læst nok, og jeg kan bruge tiden til at læse noget andet i stedet for. So shoot me. Jeg burde jo udnytte at vi rent faktisk stadig bliver undervist en gang i mellem. Hm.

Forresten. Er det kedeligt at høre om mit studie? Det er svært for mig selv at gennemskue, for jeg synes jo det er evigt relevant, men måske siger det ikke jer andre særlig meget?

søndag den 19. februar 2012

Fest og farver*

* = dobbeltbetydning. Vi har både holdt fest med farver, og så er det jo også navnet på den fine udklædningsbutik, der ligger på Jagtvej, som blandt andet var grunden til at min venindes kæreste (der arbejder der) ikke kunne komme til vores fest - der er nemmelig riiimelig travlt her til fastelavn!

I fredags holdt vi endelig vores housewarming. Vi havde inviteret 40-50 stykker, og der var mange flere vi gerne ville have inviteret, men vi har trods alt kun 58 m2 at gøre godt med. Men der kom vist "kun" 20-30 mennesker. Her er en lille fotoreportage (taget med min telefon - spejlreflekset tør jeg stadig ikke rode med. Det kræver lidt mod at tænde det næste gang for at se om der stadig er fugt bag skærmen!):

Mit outfit - kjole fra Hong Kong, armbånd fra loppemarked og øreringe fra LA.

Så er stuen klar til kamp og vi venter på gæsterne, der selvfølgelig kom fashionably late.

Jesper havde bagt fastelavnsboller og jeg pyntede dem med giftiggrøn glasur (vi diskuterede senere om den kunstige grønne farve mon var lavet af bladlus, som sodavanden Urge var farvet med i 90'erne).

Vi fik mange flotte gaver, blandt andet en pakke godis fra Sverige, heriblandt blåbærjuice...

... flotte blomster...

 ... og goder til danskstuderende.

I går sov vi det meste af dagen - og samlede pant ind. Fire poser fyldt blev det til. I dag gør vi lidt rent, læser lidt og jeg prøver at få hul på ugens oversættelse, som i dag er fra engelsk til dansk. Meget sværere end man skulle tro! Prøv fx lige at oversætte "the music of Alvaro's prose"...

torsdag den 16. februar 2012

Farvel MacBook, goddag Lenovo Thinkpad

Ovenstående computer kommer snart hjem til mig - og jeg glæder mig! Det var svært at vælge Mac fra, men man får jo altså mere for pengene med den her. Og jeg svømmer jo ikke ligefrem i penge, nu hvor jeg har besluttet mig for at stoppe med SU-lån. Computeren er godt nok købt for januar og februars lån, men fra april af stopper jeg. Jeg får ikke så meget i løn lige nu, fordi jeg ikke arbejdede i hele juleferien (skrev opgave!) og heller ikke så meget i januar, hvor jeg læste til fonetik og ikke mindst var i Hong Kong. Det var det hele værd, men det krævede så lige, at jeg har SU-lån nu. Men det stopper igen, og så er jeg altså god! Det var en hård beslutning. Nå.

Men jeg satser også stærkt på at spare masser af penge, nu hvor vores økonomi er sat i system med budgetkonto og madkonto. Jeg er nemlig lige præcis så voksen, at jeg kun kan finde ud af at administrere penge, hvis der er helt klare planer med dem. Og det er der så nu - så vi kan få ordentlig mad hele måneden!

Vores budget til mad hedder lige nu 2400 kr. i alt. Vi køber cirka ind for 4-500 kr. om ugen indtil videre (godt hjulpet på vej af planlægning og madplan), så jeg tror det holder, selvom jeg var skeptisk i starten. Hvor mange penge bruger du på mad?

onsdag den 15. februar 2012

Effektiv tidsoptimering


Jeg er lige kommet hjem fra min far, hvor vi kom til at drikke lidt espresso, mens vi overvejede hvilken computer jeg skal købe mig. Jeg har i øjeblikket to: en efterhånden ubrugelig MacBook fra 2007 (netkortet, batteriet, den ene usb-indgang og cd-drevet er ved at dø... det kvalificerer vist til en ny!) og en lillebitte Acer, som er rimelig ny og med et fungerende netkort. Men jeg bruger min computer til det meste: se tv, blogge, læse blogs, skrive opgaver, læse tekster, opbevare billeder osv. Så det kræver altså noget ordentligt, så nu må det snart være tid. Jeg har kig på en Thinkpad, men nu må vi lige se.

Efter som jeg drak espresso, føler jeg mig ikke særlig træt lige nu. Jesper er heller ikke hjemme, og selvom jeg er meget imod princippet i det, sover jeg rigtig dårligt, når han ikke er der. Vildt irriterende! Det var ikke noget problem, da jeg boede alene, så det er nok bare en tilvænningsting.

I morgen har jeg fri, så jeg kunne i princippet godt gå sent i seng, men så kan jeg jo ikke stå tidligt op og læse alt det jeg allerede føler mig bagud med... det bliver virkelig et intensivt læse-semester, det her!

Så jeg tror jeg vil udnytte min vågne tid og få lagt alle mine pigede ting ned i de ovenstående pigede kasser fra Søstrene Grene. Og jeg købte trods alt kun dem i blå. Jeg prøver at være nogenlunde til at holde ud at bo sammen med :)

Det her blogindlæg handler vist ikke rigtig om noget, men sådan er det, når ens hoved lider overload af oplysninger. I morgen skriver jeg forhåbentligt noget, der giver mere mening. Og godnat så!

søndag den 12. februar 2012

Nedtælling til rart


Nu vil jeg meget gerne snart være færdig med at oversætte indledningen til Jens Christian Grøndahls Lucca, så det kan blive tid til overstående. Kom nuuuuu. Bliiiv færdig, blev der sagt!

Det har ellers været en rar søndag, som startede med brunch på Café Gavlen (Sankt Hans Gade/Ryesgade på Nørrebro - rigtig god brunch!) og ellers mest bare har foregået her i sofaen med forsøg på at oversætte og en hel masse overspringshandlinger.

Og så falder der jo en indre ro over mig, når jeg kigger på den flotte alfabetisk opdelte bogreol. Især når jeg  ikke kigger på det rodede avishjørne, det beskidte entrégulv eller Den Tomme Plads På Kommoden Hvor Arve-Le Klint-Lampen Stod. Rest in peace, lampe :( (Håber sørme alle glaskår efterhånden er blevet støvsuget op - efter tre forsøg.)

Håber I har haft en god weekend?

lørdag den 11. februar 2012

Lørdagsaktivitet


Hvis I ikke lige hører fra mig i dag, er det nok fordi vi i morges fik den geniale idé, at vi endelig skulle få sorteret de bøger...

Nu er vi så gået i gang. Der er bøger og støv over alt. Men vi er igennem meget af det. Fordelingen er (efter nogen diskussion - vi er trods alt begge to danskstuderende med studiejobs i biblioteksbranchen) blevet således:
  • Prosa opdelt efter forfatter (sidste efternavn) (Dinesen står dog under B. for Blixen).
  • Lyrik opdelt efter forfatter.
  • Drama opdelt efter forfatter.
  • Antologier og biografier opdelt efter forfatter.
  • Faglitteratur opdelt efter emne.
  • Håndbøger og opslagsværker opdelt efter emne.
  • Lyrik og prosa er derefter opdelt i to dele: Små bøger (som kan være i bogkasserne) og store bøger (som kan være på hylderne).
  • Resten lidt hulter til bulter.
Nu vil jeg lige få sat lidt mere faglitteratur på plads.

Hvordan står jeres bøger?

fredag den 10. februar 2012

Planlægger eller ej


Er du sådan en, der planlægger alting, så din kalender er fyldt til randen med aftaler, klokkeslet og huskesedler? Eller tager du tingene som de kommer, står op og gør, hvad du har lyst og så går det hele nok?

Jeg er et eller andet sted imellem. Nogle af mine veninder er meget voldsommere planlæggere end mig. De køber gaver flere måneder før de skal gives, ringer og spørger om jeg skal noget om tre uger og ville sjældent kunne drikke kaffe samme dag som jeg ringer og inviterer.

Andre jeg kender (og for eksempel bor med) planlægger ikke så meget på forhånd. En aftale mere end et par dage ude i fremtiden kan måske lige gå an, hvis der er koncertbilletter, der skal forbestilles eller store arrangementer med mange gæster, der skal inviteres. Kalendere har de måske nok, men de bruger dem bare ikke rigtigt til noget. Mange i min familie opererer også med "Jeg holder fødselsdag på lørdag - kom glad".

Jeg inviterer til fødselsdag mindst en måned i forvejen. Jeg skriver i mine to kalendere (en til tasken og en fælles til lejligheden) så tit som muligt, så jeg altid ved, hvad måneden bringer og hvor mange aftaler jeg burde lave. Alle mine opgave- og specialeidéer står skrevet ned i min mange notesblokke, så jeg ikke glemmer dem igen. Det samme gør idéer til, når jeg bliver gymnasielærer. På mit arbejde er mit job faktisk tit at planlægge - men for andre. Det sidste skud på planlægningsstammen er en madplan, som vi hver uge skriver ned og køber ind til.

Derudover hader jeg, hvis jeg ikke kan få at vide fra andre, hvad vi skal og ikke skal. Men det handler nok mere om at være utålmodig.

Men jeg bliver stadig lidt klaustrofobisk, hvis jeg ikke bare et par dage om ugen kan stå op og ikke vide, hvad jeg skal. Jeg vil have plads til at kunne gøre hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Og det passer ikke så godt sammen med at være planlægningsmenneske. Samtidig er jeg virkelig, virkelig, virkelig glemsom, så måske havde jeg planlagt at købe mine julegaver i november, at kontakte en specialevejleder før tid og at sætte surdej over til lækkert brød. Jeg glemte det bare.

Så om jeg er en planlægger-type? Jeg aner det ikke. Nogle af mine veninder synes det bestemt ikke - mine kolleger er ikke i tvivl om, at jeg er det. Jeg er nok bare skizofren normal.

Er du?

torsdag den 9. februar 2012

Sheung Wan - det trendy Hong Kong

Jeg håber I kan tilgive mig for denne blogpost. Næsten 30 billeder - det må overskride en eller anden uskreven regel. Men jeg har såååå mange, så jeg har altså virkelig sorteret ud. Jeg ville bare gerne vise jer hvor fantastisk hyggeligt, der er i Sheung Wan i Hong Kong. So here goes:

Meget klassisk måde at transportere ting på i Kina. Og praktisk!

Jeg kan godt lide så mange farver de tør placere i gadebilledet. Minder mig lidt om Paris. (Ok, lidt!)

Sheung Wan er placeret på et lille bjerg / en stor bakke.

Området er især kendt for de mange gallerier.

Men der er også en del markedsagtige butikker med ting uden for på gaden.


Sheung Wan er en god blanding af det traditionelle Kina og nye, vestlige og europæiske tendenser.




Maos lille røde.
Der er selvfølgelig også lidt engelsk landstemning at hente, hvis man vælger den rigtige café.



Mange steder er der sørget for flotte, farverige parker, hvis man har brug for et break fra storbyen.

Fodmassagefliser.



IKEA-biler er flotte i Hong Kong.


Der var mange franskinspirerede restauranter. Måske derfor det hele føltes lidt Montmartre-agtigt.

Smart boligbutik.




onsdag den 8. februar 2012

At tro man er forud, når man bare er bagud

"Jeg vil bede dig fremsende din problemformulering senest en uge før kurset, så vi har mulighed for at forberede os."
Ovenstående fik jeg tilbage, da jeg tilmeldte mig et kursus i at søge litteratur til specialet. Jeg er slet ikke gået i panik og har ryddet halvdelen af min læsedag til at finde på en problemformulering, ih nej. Eller jo.

Jeg skal først skrive speciale efter sommerferien, men hvis man er en dygtig studerende, der ikke er et halvt år bagud, skriver man selvfølgelig speciale i forårssemesteret. Jeg frygter derfor, at kurserne ikke bliver udbudt til efteråret - og jeg vil egentlig også godt starte så småt her i løbet af foråret. Jeg har nemlig valgt et emne, der kommer til at tage laaaang tid. Sådan er jeg nemlig, hvorfor gøre det nemt for sig selv? :)

Nåmen. Må nok hellere få skrevet et par ord om hvad det der speciale skal handle om. Evt. noget der ikke er i punktform.

tirsdag den 7. februar 2012

Vintertræt

Varm te i den nyeste mumikop = overlevelse.
Er det noget med, at kroppen bruger ekstra meget energi på at holde sig varm i minusgrader og man derfor bliver mere træt om vinteren? Eller handler det bare om, at jeg har haft fem timers undervisning i træk (hallo, det er altså meget for en kandidatstuderende!) og ikke har fået nok at spise? Jeg er suuulten. Jeg vidste bare jeg skulle være mistænksom, da Jesper tilbød at lave mad efter sit spændende møde på det tidsskrift, hvor han er frivillig. Han er stadig ikke kommet hjem, og jeg har snart tømt vores snacklager.

Jeg har nu haft alt min undervisning for første gang, og det virker alt sammen ret godt. Jeg tror det bliver ret intensivt - vi skal virkelig læse meget og oven i det aflevere en oversættelse hver uge. Men det bliver godt! Det er jo den sidste undervisning jeg får gratis, så citronen skal altså presses alt hvad den kan nu!

Jeg kan jo passende begynde på at læse hele Paul Austers forfatterskab. Vi skal "kun" læse seks romaner ifølge semesterplanen, men vores lumske lærer har tilføjet punktet "sammenlign med..." ud for hver roman. For eksempel ville det være fint hvis vi lige havde New York-trilogien i baghovedet.

Jeg vidste bare der ville komme et tidspunkt i løbet af mit studie, hvor jeg blev tvunget til at læse den. Jeg har skam forsøgt (man er vel ikke engelskstuderende for ingenting), men det lykkedes ikke første gang. Ej heller anden gang. Jeg har fået meget mere ud af hans nyere bøger.

Men nu har jeg lånt første del, City of Glass, som tegneserie. Det kan jo kun gå godt.

Nå. Jeg skal lige ringe til nogen og stille utålmodige spørgsmål om aftensmad.

mandag den 6. februar 2012

Første skoledag, sidste semester

Jeg prøver endnu et semester uden computer. Det har faktisk fungeret fint :) gammeldags skole for the win!
Hurra, i dag er det min første skoledag i mit sidste semester før specialet! I dag står der Oversættelse engelsk-dansk/dansk-engelsk på skemaet og i morgen gælder det Writing in a foreign language og Paul Auster's private I's/eyes. (Ja, og så er der altså ikke mere. Resten af ugen står på læsning og arbejde. Same as always. Syv timers undervisning.)

Det er dejligt med spændende fag (håber vi!), og det er dejligt, at mit studie er ved at være slut. Men bestemt også utroligt skræmmende. Nu kommer der snart voksenting, som specialeskrivning, jobsøgning og... jobcenter? I hope not. Jeg satser selvfølgelig på at få job med det samme. Som den naive pige, jeg er...

I dag har jeg tænkt mig at komme til tiden og være i det rigtige lokale. Det er ellers ikke noget, der plejer at gå så godt. Faktisk plejer en af de nedenstående ting at ske:
  1. Jeg er i god tid og tjekker skemaet på KU's skemasystem SIS flere uger før undervisningen starter. Jeg skriver tidspunkter og lokalenumre ned i min kalender. Første skoledag dukker jeg op i god tid i lokalet. Ingen andre mennesker er dukket op. Jeg venter 5-10 minutter. Da der stadig ikke er dukket nogen op, prøver jeg at finde en computer på universitetet. SIS virker på mystisk vis i dag ikke på universitetets computere. Jeg ringer til min far (KU-ansat) og får ham til at tjekke SIS for mig. Lokalenummeret er blevet ændret til et nyt. Jeg finder det og kommer et kvarter for sent.
  2. Klog af erfaring beslutter jeg mig for at tjekke SIS i dagene op til undervisningsstart. Jeg er tydeligvis ikke den eneste, så jeg ender med at sidde hele morgenen til første undervisning og stirre på et SIS, der ikke loader mit skema. Jeg tager ud på universitetet for at få fat i nogle, der ved det. Administrationen åbner efter min undervisning begynder. Universitetets computere kan på mystisk vis heller ikke i dag komme på SIS. Jeg ringer til min far, får ham til at tjekke SIS (som underligt nok altid virker for ham?!), finder lokalet og kommer et kvarter for sent.
  3. Klog af endnu mere erfaring har jeg fundet frem til en semesterplan, hvorpå der står et lokalenummer. Jeg bruger det meste af morgenen på at løbe rundt for at finde lokalet, som i følge forvirrede, hjælpsomme studerende (administrationen åbner stadig først sent) ikke findes. Jeg ringer til min far. Han finder et andet lokalenummer til mig. Det på semesterplanen var underviserens kontor. Jeg finder lokalet og kommer et kvarter for sent.
Men i dag! I dag kan jeg komme på SIS! Og jeg har skrevet lokalenummeret ned i min kalender, netop nu, og det kan forhåbentligt ikke blive ændret inden undervisningen i dag kl. 14.

Så i dag vil jeg komme til tiden i det rigtige lokale.

Ps. Hvor i alverden ligger bygning 26?

søndag den 5. februar 2012

Storby


Der bor omkring syv millioner mennesker i Hong Kong, og området Mong Kok er det mest tætbefolkede sted i verden. Byen er fyldt til randen med højhuse, shoppingcentre, metrostationer, 7/11-butikker... og ja. Mennesker.

Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg har aldrig været i for eksempel New York, som jeg forestiller mig har lidt af den samme storbysstemning, men byer som London, Berlin, Los Angeles, Seattle og San Fransisco, hvor jeg har været, kommer slet ikke på siden af Hong Kong i storbyfornemmelse.

Jeg synes det var meget fascinerende! Og måske også lidt stressende.


"AIA" er det kinesiske udtryk for "wow!" - lidt den følelse man får, når man kigger op i Hong Kong.



Udsigt ud over byen fra "the Peak" - et højt hus på et højt bjerg lige ved siden af byen.



Alle de skilte, der stikker ud fra bygningerne hjælper også til storbystemningen.


Det her er så Mong Kok en almindelig hverdagsaften.


Udsigten fra vores lejlighed. Jeg synes pludselig godt storbyen kan være smuk på sin egen overvældende måde.

En af ulemperne var befolkningstætheden er de små, små, små SMÅ lejligheder! Visse steder bor fattige folk i bure, stablet oven på hinanden, men de almindelige (forholdvist velhavende) Hong Kong-beboere bor i et-værelseslejligheder på omkring 20-30 kvadratmeter, alt inklusive.

En af fordelene ved de mange mennesker, er at der er taget hensyn til det. Over alt er der skilte, der viser hvor man skal gå, så mængderne af mennesker kan blive tøjlet. I metroen er rulletrapperne behandlet med bakteriedræbende middel, så man ikke bliver syg af at være omgivet af så mange mennesker. Derudover opfordres der til, at man tager en mundmaske på, hvis man er syg, så man ikke smitter andre. Og det gør folk så. (I har set det på billeder - det var altså ikke bare mod fugleinfluenzaen.) For at lette trafikken i metroen, 7/11 og andre butikker bruger de Octopuscard. Det er ligesom DSBs rejsekort, det kan bare bruges mange flere steder til at betale med. Og så virker det upåklageligt - ligesom metroen, der aldrig er forsinket og kører hvert andet minut.

Absolut en fascinerende by!